Ved at udfylde nedenstående formular, anmoder du om at låne vores udstyr. Når du har indsendt formularen, modtager du indenfor et par dage en mail med oplysninger om, hvornår udstyret er klar til afhentning. 

Lånesnappere kan først afhentes, når du har modtaget en bekræftelsesmail. Der går normalt tre hverdage, før udstyret er klar til afhentning. Lånesnapperne skal afleveres tilbage senest 2 uger efter begivenheden. Husk at skrive navn på, når du afleverer dem tilbage.

OBS: Ved denne bestilling takker du ja til, at vi gemmer dine personoplysninger, indtil lånesnapperne er afleveret. Du modtager rykkermail, hvis lånesnapperne ikke er retur inden for tidsfristen.

Kommunen kan være behjælpelig med afhentning af affald ved indsamling. Kontakt Renby Aarhus for mere info på renby@aarhus.dk.

De bestilte lånesnappere skal hentes og afleveres på Eskelundvej 7, 8260 Viby J. Åbningstiderne er: mandag-torsdag kl.7-15 og fredag kl. 7-14.30.

Ét affaldskit består af én snapper og én rulle pocketbags

Rådene kan bruges, uanset hvor tit du/I skal ud, og de vil hjælpe med at gøre jeres dag lettere og mere sikker:

  • Husk masser af affaldssække. Hvis de efterfølgende skal afleveres på en genbrugsstation, skal de være af gennemsigtig plastic.
  • Del jer i grupper, så I kan dække et større område. Aftal hvilket område hver gruppe har ansvar for.
  • Husk at bruge handsker. Pas på glasskår, injektionssprøjter og andet skarpt. Lad det ligge hvis I ikke har tykke handsker på.
  • Lad gammelt fyrværkeri være. Kontakt politiet hvis I finder farligt affald.
  • Lad døde dyr og andet organisk affald være.Det kan indeholde bakterier og smitte og bliver alligevel hurtigt nedbrudt.
  • Brug trafikvest hvis I samler affald langs veje. Der ligger meget affald i grøftekanterne. Der må ikke samles affald i midterrabatter eller andre steder, hvor der kræves ekstra sikkerhed at færdes.
  • Kom godt af med affaldet. Hvis jeres indsamlede affald ikke kan smides ud med dagrenovationen, skal det afleveres på en genbrugsstation, hvis ikke der er truffet andre aftaler.
  • Det skal også være hyggeligt og socialt at samle affald. Hvis indsamlingen foregår tidligt på dagen, vil lidt morgenbrød højne moralen. Varme drikke, øl og vand vil blive påskønnet bagefter. Med lokkemad er det også nemmere at få tilslutning.
  • Tal med jeres lokale forretninger.Måske har de lyst til at sponsorere mad, drikke eller andet.