Gå til hovedindhold

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår smider aarhusianerne mest affald? Og hvad smider de? Få svar på alle dine spørgsmål om henkastet affald her

  • Læs op

Indhold

    Det er svært at sige noget præcist om problemet med henkastet affald i Aarhus Kommune, da vi ikke har eksakte tal for hvor meget affald, der rammer ved siden af skraldespandene. Vi ved dog, at mængderne af affald, som Teknik og Miljø samlet set indsamler fra affaldsstativerne er stigende – og det betyder at vi nogle steder også ser mere henkastet affald.

    Ren By har siden 2019 samarbejdet med Hold Danmark Rent om at kortlægge henkastet affald flere end 20 udvalgte steder i Aarhus med det formål at få viden om, hvor der ligger meget affald, og hvilke typer af affald, der primært henkastes. Hovedkonklusionen fra Hold Danmark Rent er, at renholdelsesniveauet i Aarhus Kommune samlet set befinder sig på et ”delvist acceptabelt niveau”.

    Vi ved, at borgerne i Aarhus Kommune er opmærksomme på problemet, og at langt størstedelen opfatter affaldsmængden som et stigende problem i kommunen – samtidig med at de mener, at det er vigtigt at Aarhus er ren og fri for affald (Epinion for Ren By).

    Vi arbejder løbende på at få mere viden og data på udfordringerne, så der kan sættes ind med mest mulig effekt.

    Rapporter fra Hold Danmarks Rent konkluderer, at de største udfordringer med henkastet affald i Aarhus findes i byområder, mens naturlokaliteterne befinder sig på et mere acceptabelt niveau.

    Vi ved, at de mest udsatte områder er der, hvor mange mennesker opholder sig. Det betyder at nogle af de steder, hvor vi særligt observerer meget affald er i de grønne områder, når solen skinner – og i midtbyen i forbindelse med nattelivet.

    Mange gange er det ikke intentionen, at affald skal smides. Alligevel ender skraldet på vores gader, parker og pladser, fordi skraldespanden er overfyldt. I Aarhus Kommune har vi over 3.000 skraldespande, så man vil altid kunne finde en, der ikke er fyldt, lige i nærheden.

    Generelt er småt affald, som cigaretskodder, tyggegummi og glasskår udfordrende - og for tiden ser vi også et stigende problem med nikotinposer. Blandt andet fordi den type affald kan være vanskelig at feje op, når det ligger mellem brosten osv. Dog generes borgerne også i høj grad af større stykker affald. Særligt opleves emballage fra takeaway som et problem.

    Når vi ser på affald som helhed, er cigaretskodder uden sammenligning den type af affald, vi finder mest af i naturen og på gader og pladser. Skodderne er særligt problematiske, fordi de er lavet af plastik og derudover indeholder mange skadelige kemiske stoffer. Når et skod smides, ender det oftest som mikroplast og uønsket kemi i vores natur og vandmiljø.

    Det kan være svært at sige noget definitivt om, hvem der smider affald. Dog ved vi, at vi oftest observerer øgede mængder af affald, når mange mennesker er samlet.

    Statistisk er unge og mænd overrepræsenterede i forhold til, hvem der er mest tilbøjelige til at smide affald, når de bliver spurgt direkte. Ifølge Miljøstyrelsen er er rygere, bilister og alkoholpåvirkede folk derudover mere tilbøjelige til at smide affald. 

    Der bliver typisk smidt meget affald, når mange mennesker samles. Eksempelvis i sommerhalvåret i parker og ved stranden, ved store udendørs arrangementer eller i forbindelse med nattelivet i weekenderne.

    Vi observerer også at en del af det affald, der ser ud til at være smidt, ofte er forsøgt proppet i en overfyldt skraldespand eller sat ved siden af den. I disse tilfælde er det ofte vinden, der efterfølgende har spredt det eller fugle, der let har kunne få adgang, hvorefter de har hevet det op af skraldespanden. 

    Vi arbejder målrettet på at skabe en bedre adfærd angående affald – for med en by i rivende udvikling vil mængderne af affald stige. Stigende mængder behøver dog ikke nødvendigvis at betyde, at problemet også stiger, hvis blot skraldet bortskaffes korrekt. Skraldet kan nemlig både bortskaffes som affald eller som materiale til genbrug - eller optimalt være designet i affaldsløse systemer.

    I Teknik og Miljø har vi de seneste år styrket området med flere ressourcer, så vi kan skabe yderligere fokus på udfordringerne gennem problemafdækninger, analyser, kommunikation og samarbejde med aktører internt og eksternt i kommunen.

    Teknik og Miljø er ansvarlige for at indsamle og håndtere skrald på offentlige arealer. Men vi kan ikke være alle steder hele tiden. Derfor samarbejder vi med en række organisationer, erhvervslivet og frivillige, og vi understøtter deres indsatser ved blandt andet at stille poser og opsamlere til rådighed. 

    Derudover er vi opmærksomme på at stille ekstra skraldespande op, de steder hvor vi ved at mange mennesker samles samt øger tømningsfrekvensen af skraldespanden i de grønne områder hen over sommeren.

    Kemiske stoffer og mikroplast fra affald kan ophobe sig naturen og i vores vandmiljø. Det betyder i sidste ende, at det kan forstyrre vores drikkevand og fødevarer. Affald i naturen er også til fare for dyr, der kan finde på at spise det, skære sig på det eller sidde fast i det.

    Derudover består affald ofte af noget materiale, der kan genbruges eller genanvendes. Når affald bliver smidt i naturen, bliver det ofte både dyrt og vanskeligt at indsamle og sortere og mulighederne for at genanvende det begrænses – det er et stort ressourcetab.

    Endelig er det hverken kønt eller rart at støde på affald i byen eller i naturen. Henkastet affald har nemlig stor betydning for vores tryghedsfølelse og for de tanker, vi gør os om vores medmennesker. For mange er det henkastede affald et udtryk for ligegyldighed overfor lokalmiljø, dyr og samfund og netop derfor skaber det utryghed.

    Aarhus Kommune skal sørge for at vores by og grønne områder fungerer på den bedst mulige måde - og at Aarhus er ren og pæn. Men vi bruger mange ressourcer på at rydde op efter dem, der ikke rammer skraldespandene.

    Kommunen kan ikke være alle steder hele tiden. Hvis vi skal have en renere by/natur, skal opgaven løses i fællesskab, og vi må allesammen tage et ansvar.

    Det er selvfølgelig vigtigt, at der både er skraldespande nok, og at de har den nødvendige kapacitet. Derfor stiller vi også flere skraldespande op i sommerhalvåret de steder, hvor vi ved, at der er behov for det. Men der kan ikke stå skraldespande over det hele. Hvis ikke der er en synlig skraldespand, må man tage sit affald med sig – det er ikke en undskyldning for at smide det fra sig et vilkårligt sted.

    Via forsøg har vi set, at netop et fravær af skraldespande i nogle tilfælde faktisk kan have en positiv effekt, da man så er mere tilbøjelig til at tage sit affald med sig.

    Arrangøren har selv ansvaret for at rydde op.
    Men vi har fokus på det, og vi vil gerne blive endnu bedre til at støtte op om og vejlede arrangørerne i at forebygge og håndtere affaldet bedst muligt.

    Aarhus Kommune har vedtaget en plaststrategi, der bl.a. vil sætte fokus på en bedre forebyggelse og håndtering af plast til arrangementer.

    Derudover er der udarbejdet en grøn konference- og eventhåndbog til inspiration for store og små eventarrangører. Den indeholder også et afsnit om affald. Læs håndbogen her.

    Er du arrangør, og ønsker du mere viden om, hvordan du kan være med til at gøre en forskel, så læs mere på vores hjemmeside for arrangører.

    I Aarhus kan du gratis få afhentet dit storskrald – det kræver blot, at du bestiller en afhentning, og så kan du ellers stille dit storskrald ud foran din hoveddør på det aftalte tidspunkt. Har du storskrald, kan du bestille gratis afhentning her.

    Meget af det, vi smider ud, er faktisk ganske fint, men skal måske bare have en ny ejer. Derfor bliver meget storskrald genbrugt. Formidling heraf sker blandt andet  via grupper på de sociale medier, fx via Facebook-gruppen ”Storskrald i Århus kan du finde her!”. Men det er vigtigt, at affald ikke bare stilles ud på gaden i håbet om, at andre henter det. Lav en aftale og få det afhentet.

    Gennem den gratis storskraldordning kan man også give sine ejendele videre via REUSE på Sydhavnen. Her kan du aflevere dit storskrald, hvis det kan have værdi for andre. Du kan også besøge REUSE, hvis du mangler lidt til din boligindretning og genbrug passer dig fint. Læs mere om REUSE her

    Oplever man meget storskrald på gaden, skyldes det oftest at det blot er sat ud, og der ikke er bestilt afhentning. Dette skal håndteres af byens storskraldsordning, da man reelt ikke ved, om der er tale om storskrald eller folks ejendele, der blot står på gaden. Oplever du storskrald på gaden, som ikke forsvinder, kan du gøre opmærksom via Borgertip (aarhus.dk)

    Affaldet i byrummet og i vores natur har fået et stigende fokus både nationalt og internationalt. Der findes i dag en lang række organisationer, virksomheder og offentlige institutioner, der undersøger og formidler viden om skrald – og mange gør tilmed noget aktivt for at minimere problemet, enten ved at rydde op eller arbejde for at det vi bruger, aldrig vil blive betragtet som affald.

    Herunder har vi listet nogle steder, hvor du kan søge mere information:

    Miljøstyrelsen har i 2020 udgivet en rapport om henkastet affald Find rapporten her

    Hold Danmark Rent er en interesseorganisation, der analyserer udfordringer angående skrald og bl.a. vejleder kommuner Du kan også læse mere på Hold Danmark Rents hjemmeside

    Danmarks Naturfredningsforening: Danmarks Naturfredningsforening

    Kredsløb: Kredsløb - Grøn fjernvarme, affald og genbrug - Kredsløb (kredslob.dk)

    Plastic Change: plasticchange.dk

    Plastikviden.dk: Find mere information på plastikviden.dk

    The Ocean Clean Up: theoceancleanup.com

    World Clean Up Day: World Cleanup Day 2021

    Du kan læse Aarhus Kommunes plastikstrategi 2020 - 2015 her.

    Er du interesseret i noget specifik viden for Aarhus, er du altid velkommen til at kontakte os på renby@aarhus.dk

    Sidst opdateret: 15. januar 2024